Liveblog: Claus Risager, Teknologisk Institut
Hvad skal der til for at lave et velfærdsfremstød i stil med vindmølleeventyret? Det spørgsmål stiller Claus Risager fra Teknologisk Institut. Først lister han en graf over det offentliges fokus på velfærdsteknologi. Et fokus, der er blevet væsentligt større de seneste år. På sygehusområdet kappes man om, at være på forkant med de smarteste teknologiske løsninger. Visionerne og pengene er tilstede for forskning, innovation, produktudvikling og lignende. Det er således den offentlige sektor, der trækker det store læs. Hvor kommer pengene fra? Diverse fonde er inde over. Midler kan være båndlagt til forskellige stadier i processen. Fra erhvervs Ph.d’er over mere hardcore forskning, til produktudvikling, test og implementering. Højere på fokusgrafen end den offentlige sektor, ligger forsknings- og udviklingsinstitutioner samt andre interesseorganisationer, som eksempelvis Ældre Sagen. I modsætning til virksomhederne, der godt nok leverer produkter og teknologi til velfærdssektoren. Velfærdsindustrien eksporterer mere end vindmølleindustrien. På seks år har man dog tabt ti procent, hvor andre OECD+ lande nu stormer frem. For at lave fornuftig forretning på området, er man nødt til at have virksomhederne med. Lige nu taber vi terræn. Og hvorfor gør vi det? Vi har to typer virksomheder. Dem der producerer til velfærdsindustrien i dag. Det er produktionsvirksomheder, uden den store forståelse for design, brugerdrevet innovation, osv. På den anden side står teknologivirksomhederne, der mangler forståelsen for, at deres teknologier kan anvendes indenfor velfærdsindustrien. Her kommer vækstsrådets 5 anbefalinger ind i billedet. Du kan se anbefalingerne på Claus’ slides her på CareWareWeb. Det drejer sig om, at tænke hele løsninger, og skabe bedre rammer for innovation og nytænkning. For at fremme kreativiteten foreslår Claus Risager, at man lader medarbejderne komme mere ud. Bytte roller med medarbejdere i andre virksomheder. Man kan også hive virksomheden ind på plejehjemmene, lade dem opleve virkeligheden selv, for at inspirere til bedre løsninger. Claus Risagers 19 forslag til hvordan man kan forbedre innovationen, er samlet i hans slideshow.

Kommentarer
Skriv ny kommentar