Liveblog: Thomas Børner, ABT fonden

Baggrunden for ABT fonden er, at regeringen ønskede at støtte offentlige myndigheders forsøg på at anvende ny teknologi. Den udvikling ABT støtter, skal sikre kloge løsninger hurtigere end det ellers ville være sket.
Målet er mere tid til bornær service og omsorg. Det handler således ikke om, at fjerne hænder fra arbejdsmarkedet, men om at anvende disse hænder på den bedste måde.
Fokus er primært it- og kommunikationsløsninger.
Fonden har 3 milliarder kroner, som man fordeler over de næste fem år.
Den slags projekter, ABT støtter, kræver naturligvis en del omstillingsvillighed i organisationerne. Derfor skal man beskrive arbejdsgangene både før og efter teknologiens implementering, allerede når man ansøger. Det kan være når man overvåger patienter i hjemmet, frem for på hospitalet.
Det ændrer indsatsen i den kommunale hjemmepleje, hvilket naturligvis også skal tænkes ind i sammenhængen.
ABT støtter ikke hvad som helst. Det handler om de kloge løsninger. Det handler om, at få offentlige myndigheder til at snakke sammen. Alle kender nemlig de gode løsninger, men de fleste ønsker at udvikle løsningerne selv. Derfor handler det i høj grad om, at støtte udbredelsen af de gode og kloge løsninger.
Hvert projekt ledsages af en business case, der gør, at man har fuldstændig styr på gevinster ift. effektivitet og økonomi.
Det offentlige skal med andre ord, hindres i at blive ved med at genopfinde den dybe tallerken. Det skal ABT fonden hjælpe med.
På sundhedsområet er man bedre til at skrive ansøgninger, end kommunerne er. Store offentlige områder, eksempelvis folkeskolen hører ABT intet fra.
Blandt de projekter ABT har støttet indtil nu, er et Bluetooth låsesystem, patientkuffert til rehabilitering i hjemmet, netbooks til hjemmesygeplejen, teletolkning og digitalisering af byggesagsbehandling.
Indtil videre er det primært administrationsbesparende arbejde. For at nå målet, kræver det at man kommer ud over rampen. Både i folkeskolen, hjemmeplejen og andre offentlige instanser.
 

Kommentarer

Skriv ny kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.