Mobile Fitness sms'er vægten i bund
Nu kan mobiltelefonen give motivation til vægttab og sundere livsstil
Programmet Mobile Fitness fungerer ved, at brugeren tilmelder sig på internettet og her gennemgår et sundhedsspørgeskema. På baggrund af svarene fra spørgeskemaet beregner programmet efterfølgende det mest optimale forløb for den enkelte. Brugeren får adgang til dels en personlig profil på internettet, dels en applikation på mobiltelefonen. Her tilbydes brugeren, udover det personligt designede forløb, adgang til en række hjælpefunktioner og artikler. Brugeren modtager løbende automatiseret kommunikation i form af programbeskeder, sms’er, videoklip og e-mails.
Mobile Fitness er en digital lærings- og kommunikationsplatform udviklet på baggrund af et stort analysearbejde fra 2005-2010, med input fra førende eksperter i Danmark og internationalt. Konceptet er baseret på nyeste forskning fra Københavns Universitet og anvender unikke algoritmer, der beregner det mest optimale vægttabsforløb for den enkelte. Programmet er udviklet med henblik på at sikre en optimal ressourceudnyttelse i vægttabs- og livsstilsprojekter, med høj fastholdelse af brugere under forløb og opnåelse af varige livsstilsændringer.
Mobile Fitness’ sundhedsportal kan benyttes i projekter omhandlende livsstilsændringer i børnefamilier, unge 11–16 år, unge 16-18 år, gravide og voksne. Med den mobil-og webbaserede sundhedsplatform får brugeren blandt andet adgang til følgende elementer:
•Personaliseret kost-og vejledningsprogram
•Motions-og træningsprogram
•Mulighed for individuel online vejledning af en klinisk diætist
•Adgang til diverse artikler og multimedieindhold som al sammen er udarbejdet af eksperter indenfor de pågældende områder
Mobile Fitness kan opleves på CareWare 2011-udstillingen i Aarhus Ridehus 11. - 13. feb..

Kommentarer
Skriv ny kommentar