Velfærdsteknologi giver greb om dagligdagen

Hvis man mister evnen til at tale og holde styr på tiden, mister man grebet om sin egen dagligdag og der opstår nemt konflikter og frustrationer over ikke at blive forstået. Danske Abelia har udviklet en række teknologier, der kan hjælpe mennesker med at kommunikere med omverdenen og få kontrol over tiden. Produkterne har modtaget Norsk Forskningsråds Innovationspris 2010.

Handifon er en smartphone med en lang række individuelle kalender,- sms- og hjælpefunktioner udviklet til personer med kognitive vanskeligheder. Handifonens brugergrænseflade kan tilpasses den enkelte persons unikke behov og kompensere for de vanskeligheder, personen måtte have. Den kan f.eks. hjælpe personer med ADHD til at få overblik over dagens gøremål og dermed blive selvhjulpne, deltagende og få større selvindsigt.

Memotime består af en serie hjælpemidler, der særligt henvender sig til mennesker, der har behov for støtte til struktur og kommunikation i dagligdagen. Brugergrænsefladen kan tilpasses individuelt og er bygget op ud fra timestokkeprincippet, hvor hver tidsenhed er en rød prik, der slukkes efterhånden som tiden går. Memotime kan bruges til at udføre konkrete smart home-funktioner på foruddefinerede tidspunkter og kan, udover den manuelle betjening, betjenes over internettet og via sms.

Rolltalk bruges af mennesker med nedsat taleevne eller motorik. Ud over at være et talehjælpemiddel giver Rolltalk også mulighed for at styre en kørestol, hjælpe på internettet og hjælpe med at skrive mails og sms’er. Integreret omgivelsesbetjening gør det muligt at styre tv, radio, lys og varme samt åbne døre m.m.. Rolltalk er meget let at bruge – med et tryk på skærmen, kontakter, hovedmus eller øjenstyring.

Oplev Abelia præsentere sine velfærdsteknologier på CareWare 2011, health@home, udstillingen - info om udstillingen

Kommentarer

Skriv ny kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.